Målepunkter i sigte
16. august 2024|Kasper Brøndum Andersen
Hvad giver bedst mening at måle på, når det handler om ESG og bæredygtighed i den almene branche? Det spørgsmål er AlmenKompas i gang med at zoome helt ind på. I denne uge har over 40 mennesker arbejdet koncentreret med at prioritere de kommende ESG-målepunkter.
Arbejdet med at udvikle en bæredygtighedsstandard for den almene branche nærmer sig en vigtig milepæl: Præsentationen af de målepunkter, som skal være fundamentet for at arbejde mere strategisk og målbart med bæredygtighed.
I denne uge har vi afholdt fire workshops med et væld af forskellige interessenter. Nøglepersoner i bolig- og administrationsselskaber, Landsbyggefonden og BL, revisorer, advokater, kommuner, långivere, ESG-eksperter fra ejendomsbranchen og mange andre har vendt og drejet en bruttoliste af målepunkter.
– Vi har oplevet et stort engagement fra et væld af kompetente samarbejdspartnere. Vi er utroligt taknemmelige for de mange værdifulde input, som får stor betydning for udvælgelsen af de endelige målepunkter, siger Ulla Jensen, der er sekretariatsleder for AlmenKompas.
Vigtigt med mange perspektiver
AlmenKompas har fokus på at skabe værdi for hele den almene branche. Samtidig er der opmærksomhed på sammenhængen med andre brancher, så målepunkterne for AlmenKompas passer ind i andre initiativer og kan bruges i centrale situationer for boligorganisationerne, som eksempelvis i strategiudvikling- og implementering, i projektansøgninger og i dialog med kommunen og banken.
Derfor fortsætter sekretariatet bag AlmenKompas med at deltage i events og samle en masse mennesker fra forskellige brancher.
Den bruttoliste med målepunkter, som vi har taget udgangspunkt i, rummer 32 målepunkter inden for E (miljø), S (socialt) og G (ledelsesmæssige forhold). De er udvalgt på baggrund af et omfattende forarbejde med en række analyser, interviews, og workshops som løb af stablen inden sommerferien.
Særligt CSRD med dobbelt
væsentlighedsanalyser ligger til grund for målepunkterne, men der er også skelet til andre reguleringer som EU-taksonomien, bygningsdirektivet og andre initiativer som eksempelvis DGNB og Real ESG.
Håndterbare punkter i fokus
Bruttolisten er nu prioriteret og vurderet på en række parametre, som eksempelvis om de er operationaliserbare på den kortere bane, og om de opleves meningsfulde for boligselskaberne og deres interessenter:
– Udgangspunktet for bruttolisten med målepunkterne var, at de alle er væsentlige i et ESG-perspektiv. Vi har nu fået hjælp af en masse kloge hoveder i forhold til at prioritere de vigtigste målepunkter at dataunderstøtte til branchen. Vi har lært hvilke målepunkter, der allerede findes brugbare data for, hvilke der er sværere at måle her og nu, og hvilke der opleves særligt meningsfulde af dem, som skal arbejde med dem derude, siger Ulla Jensen.
Revisorer og advokater har peget på, at en høj datakvalitet og transparens er vigtig i fremtiden, og fra bankerne har projektet fået viden om, hvilke målepunkter der er særligt vigtige i forbindelse med ESG-risikostyring, når det handler om økonomisk bæredygtighed for boligorganisationerne.
Kommunerne har hjulpet med at pege på, hvilke bæredygtighedsfaktorer, der kan være særligt vigtig at styre efter sammen i den gensidige dialog mellem kommuner og boligorganisationer. Og endelig har en række andre initiativer og foreninger fra ejendomsbranchen bidraget til at finde de målepunkter, som vi kan samarbejde om, og dermed opnå synergi mellem det almene og den bredere ejendomsbranche.
– Det er jo altid svært at begrænse sig, men vi er nødt til at starte et sted, og prioritering og forenkling er vejen frem. Så kan vi altid bygge videre senere, pointerer Ulla Jensen.
De endelige målepunkter meldes ud i begyndelsen af efteråret.