KLIMAAFTRYK
Klimaaftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser fra en boligorganisations aktiviteter. En reduktion af klimaaftrykket kan begrænse klimaforandringer og sænke energiomkostninger.
ENERGIFORBRUG
Energiforbrug er et udtryk for boligorganisationens og beboernes forbrug af el og varme ved driften af bygningerne. Målepunktet giver indsigt i variationer af forbruget for forskellige bygninger.
ENERGIMÆRKNING
Energimærker er et EU-harmoniseret redskab, der afspejler en bygnings energieffektivitet baseret på det beregnede energiforbrug.
SÅRBARHED FOR KLIMAÆNDRINGER
Sårbarhed for klimaændringer ser på boligorganisationens sårbarhed for ændrede vejrforhold og ekstreme vejrhændelser.
BIODIVERSITET PÅ GRUNDEN
Biodiversitet i boligområder handler om at bevare og fremme variationen af planter og dyr i det lokale boligområde.
AFFALD
Effektiv affaldshåndtering indebærer korrekt sortering, genbrug og reduktion af affaldsmængden.
MEDARBEJDERSAMMENSÆNING
Medarbejdersammensætning afspejler diversiteten i boligorganisationens arbejdsplads på centrale parametre som alder, køn og ansættelsestype.
MEDARBEJDERTRIVSEL
Medarbejdertrivsel måler medarbejdernes jobtilfredshed og arbejdsmiljø. God trivsel fører til højere produktivitet og medarbejderfastholdelse.
ALMENBOLIGERS BETALBARHED
Almenboligers betalbarhed måler, hvor overkommelige boligomkostningerne er for den almindelige borger. Rimelige boligpriser sikrer lige adgang til gode boliger.
ANDEL AF ALMENE BOLIGER I OMRÅDET
Andel almene boliger afspejler, hvor stor en andel af boliger i lokalområdet, der er almene lejeboliger. En blandet boligmasse understøtter diversiteten i området og adgang til kvalitetsboliger for alle borgere.
ADGANG TIL SERVICES
Adgang til services afspejler beboernes afstand til centrale faciliteter og funktioner såsom skole og dagtilbud, sundhedsfunktioner og offentlig transport.
LOKALT FÆLLESSKAB
Lokalt fællesskab afspejler kvaliteten af sociale bånd og socialt netværk i boligområdet. Et godt lokalt fællesskab øger beboernes trivsel og tryghed og deres engagement i området.
LIVSCHANCER
Livschancer afspejler beboernes strukturelle muligheder for at deltage i samfundet, fx i centrale samfundssfærer som arbejdsmarked, uddannelse mv.
LIVSKVALITET OG SUNDHED
Livskvalitet og sundhed måler beboernes generelle velbefindende og helbredstilstand. Høj livskvalitet betyder, at beboerne føler sig sunde og trives i deres hverdag og lokalmiljø.
DELTAGELSE I BEBOERDEMOKRATIET
Beboerdemokrati afspejler beboernes repræsentation og deltagelse i beslutningsprocesser og besluttende institutioner. I et godt beboerdemokrati har alle borgere adgang til indflydelse på egen boligsituation og det fællesskab, de er en del.
FRIVILLIGHED
Frivillighed refererer til beboernes engagement i det lokale frivillige arbejde og frivillige aktiviteter i deres lokalområde.
ØKONOMISTYRING
Økonomistyring afspejler den økonomiske bæredygtighed i boligorganisationen eller -afdelingen og evnen til at udøve effektiv og rettidig økonomistyring.
OVERHOLDELSE AF REGULERING
Overholdelse af regulering sikrer, at boligafdelingen følger gældende love og standarder.
POLITIKKER OG PRAKSIS
Politikker og praksis omfatter alle retningslinjer og procedurer, som boligorganisationen styrer efter.
SOCIALE KLAUSULER
Sociale klausuler er krav til social ansvarlighed i kontrakter og rammeaftaler med leverandører og entreprenører.